STU

Hvad er STU på Sølager Værksteder

STU er en Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsen er et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse på normale vilkår. For at være berettiget til STU skal du være under 25 år. Uddannelsen varer 3 år og består af undervisning, praktisk træning og mesterlære på vores værksteder og uddannelsespraktik i virksomheder eller på institutioner. For at komme i gang skal du henvende dig til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i din bopælskommune. Sammen med UU-vejlederen lægges en uddannelsesplan for dit forløb.

 

Uddannelsesforløb

På STU uddannelsen har du som elev fast base på et værksted og du vælger selv mellem vores 6 værksteder.

Naturværkstedet

Landbruget

Gartneriet

Smedjen

Snedkeriet

Kreativt Værksted

Værkstederne har både praktisk og teoretisk undervisning. Her arbejder unge og ældre sammen om at løse de daglige opgaver  og man lærer en masse praktiske og teoretiske ting. Du bliver undervist i værkstedsfag og lærer ud over et håndværk, en masse om kammeratskab, sammenhold, god arbejdsmoral, miljøregler, og meget andet. Sammen med dig laver vi en uddannelsesplan, så du får undervisning både i værkstedet og på skolen.

Vi har plads til ti elever på vores STU Uddannelse. STU eleverne lægger vægt på sammenhold og kammeratskab og samles jævnligt i deres egen gruppe for at bruge tid på det sociale. Det er lederne fra de forskellige værksteder der på skift står for afholdelsen af ”STU møderne”, som de unge kalder dem. ”Den blå container” er elevernes egen skurvogn. Her kan de unge lave mad sammen, hygge og spille spil.  De unge tager også tit ud af huset sammen og de har været på gocartture, biografture, traktortræk, overnatningsture og meget andet. STU Eleverne planlægger selv fra år til år, hvad der skal foregå på  STU møderne. Udover det sociale og værkstederne er der er også undervisning, sport, ture og arrangementer.

STU uddannelsen kan også hjælpe dig til at blive mere selvstændig. Vi arbejder blandt andet med indkøb og økonomi, madlavning, rengøring, tøjvask, hygiejne og sundhed, miljø og ansvarlig forbrugeradfærd. Vi opfordrer til aktivt medborgerskab og vil præsentere dig for det lokale foreningsliv og hjælpe dig til at komme i gang med at finde interesser udenfor Sølager. Vi vil tage på ture, så du får nogle gode naturoplevelser, kulturelle oplevelser og oplevelser, der kan inspirere dig til arbejde og fritid.

1. år: Fokus på person og identitet. 

2. år: Fokus på selvstændighed, praktik og omverden.  

3. år: Fokus på fremtid og erhverv.

 

Praktik på STU uddannelsen

Der er tre slags praktik du kan vælge på STU uddannelsen

Førpraktik

En førpraktik er din mulighed for at lære os bedre at kende, inden du beslutter dig for at tage en STU uddannelse på Sølager. I praktikken hører du både om skolen og får kendskab til de seks forskellige værksteder: Efter praktikken vil du bedre kunne vælge hvilket værksted, der passer dig bedst. Du kan være i praktik fra 1 uge og op til 1 måned.

Intern praktik.

Intern praktik er en mulighed for elever, som allerede er indskrevet i STU. Selvom du hører til et fast værksted, giver den interne praktik dig en mulighed for, i en periode, at arbejde i et af de andre fem værksteder.

Ekstern praktik

Som STU Elev arbejder og går du iskoleå Sølager, men kommer i praktik i virksomheder i lokalområdet. Det kan både være kommunale virksomheder og private virksomheder. Virksomhedspraktikkerne er individuelt tilrettelagt og i gennemsnit er du ude i praktik, 2 gange om året.

Sølager Værksteder er nabo til Sølagers sikrede afdelinger . Vi er kommunale og de er regionale! 

Eleverne samles af og til i deres egen gruppe og bruger tid sammen på hygge og oplevelser! Se i programmet længere nede på siden hvad gruppen har lavet!

Kunne du tænke dig at vide mere om vores STU uddannelse så kontakt os gerne for et besøg eller se vores STU folder her

 

Eksempel for arrangementer og ture 2017 - 18
Dato Måned Aktivitet Personale Elev
september Traktortræk Ole S.  
september Aftenmøde Mette og Jens  
oktober Aftenmøde Jan og Rie  
november Biograftur Anne og Jens Chris
november Medborgerskab Skolen  
december Medborgerskab Skolen  
december Aftenmøde Mette  
  januar Aftenmøde    
  januar Gocart Ole S. og Anne  
  januar Dyreværnet Skolen Rene
  januar Besøg i klubben Mette  
    Malkekøer Jens  
  februar Aftenmøde    
  februar Stålværket Hans Christian
marts Kronborg Skolen  
  marts Aftenmøde    
  marts Toms chokolade    
april Københavnertur Skolen  
  april Aftenmøde    
  april Sverige Jens og Mette Chris og Rene
  maj  
  maj Aftenmøde    
  maj Zoo / KBH Mette, Marianne Linette
  maj  Planetarium Skolen  
  juni Aftenmøde    
juni Dyrskue Anne og Hans Christian
         
  juli Sommerferie Anne  
         
         
  august Aftenmøde    
         
         
  september Aftenmøde    
september Ud i fremtiden messe. Roskilde   Linette
         
         
    koncert    
    svømning    
    øko golf    
    fodboldkamp    
         

Senest opdateret 17. marts 2017

Kontakt

Sølagers Værksteder
Sølagervejen 42
3390 Hundested

Leder:
Ole Christensen
4090 7324
olch@halsnaes.dk

Bogholderi:
Telefon 3861 9560

Åbningstider:
Mandag til torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-12